Der findes mange, der tror, de har opskriften på det perfekte familieliv – men i virkeligheden er det ikke til at lave en opskrift over, da det er utrolig individuelt, hvad der fungerer for den enkelte familie. Det vigtigste er, at man mærker efter og er i det sammen – der kommer med garanti til at være op- og nedture undervejs, men holder man sammen i svære tider, kommer man helt sikkert styrket ud på den anden side. Så gå sammen hånd i hånd – men husk også, at I er flere individer. Mange har en tendens til at lægge sin egen personlighed på hylden undervejs i et forhold, men det er ikke optimalt. Det er vigtigt at holde fast i sig selv, så dynamikken i forholdet konstant vil være der. Her kommer et par råd til, hvordan man husker hinanden – og sig selv i forholdet.
Brug tid sammen
Når man har været sammen i lang tid, kan man nogle gange glemme hinanden – selvom man ses hver dag. Så sæt et par aftener af til, at I bare har tid til at hygge. Bestil mad udefra, åbn en flaske vin og giv jer tid til en god samtale. Det vil være guld værd for jeres forhold og for jeres familieliv.
Husk også dig selv
Vi sætter ofte en masse ting til side, når vi er i et forhold. Og det er en god ting – for et forhold handler ofte om kompromiser og om at imødekomme hinanden. Dog skal man ikke glemme sig selv, og man skal huske, at det er okay at blive ved med at dyrke et ’jeg’, selvom man er blevet til ’vi’. Mange kærester tror, at de skal lave alt sammen – og lige så skønt det er at være sammen om tingene, lige så dejligt kan det også være at have en aften alene med sine veninder eller venner. Eller med sig selv. En aften hvor man er alene i huset eller i lejligheden, hvor børnene bliver passet og hvor kæresten er ude – og hvor man selv kan vælge, hvad man vil se i fjernsynet, hvad man vil spise til aftensmad, og hvad man skal lave. Det kan være at sætte sig til rette med sin yndlingspodcast, mens man får en gang fodmassage, det kan være at tage et langt bad, mens man skråler med på sin yndlingssang, eller det kan være at slå sig ned i sofaen med ugens avis. Mulighederne er mange, og det er vigtigt at huske sig selv, selvom man er lykkelig i sit forhold.